Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har torsdag forhandlet en aftale på plads med arbejdsmarkedets parter om en mere fleksibel ordning for lønkompensation, skriver Finans.dk.

Piet Klein, direktør i restaurantkæden Flammen, er en af dem, der kritiserede den nye ordning for at være for firkantet. I Flammens restauranter kan der være op til 50 ansatte, men takeaway kan kun skaffe beskæftigelse til lidt over en håndfuld, og derfor valgte han ufrivilligt at lukke helt ned for stadig at have adgang til lønkompensation. Nu siger han, at de berørte restauranter åbner op for takeaway igen torsdag aften, efter at den nye aftale er faldet på plads.

I HORESTA er politisk direktør Kirsten Munch Andersen også lettet over, at aftalen endelig faldt på plads.

”Nu skal vi bare have ordningen til at falde helt på plads, så de virksomheder, der allerede har været ude og fyre medarbejdere de seneste par dage, kan komme med. De skal ikke klemmes ud af ordningen, fordi de har navigeret i uvished,” siger Kirsten Munch Andersen.

Læs hele historien her.

HORESTA efterlyser klare regler for kunders egne kopper

Fra februar 2027 skal restauranter og caféer acceptere kundernes egne beholdere til takeaway. HORESTA advarer om manglende vejledning om hygiejne og fødevaresikkerhed, mens virksomhederne forbereder sig på kravene.

Flammen skruer op for væksten i Sverige

Restaurant Flammen fortsætter sin svenske ekspansion med nye restauranter i Jönköping og Växjö efter åbningen i Halmstad. Kæden er samtidig i dialog om Malmö og fortsætter med nye etableringer i Danmark.

Log ind