Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver i første omgang ingen særlige hjælpepakker til de erhverv, der bliver ekstra hårdt ramt af den delvise nedlukning i 38 kommuner. Erhvervsministeriet oplyser, at virksomhederne skal søge støtte gennem de eksisterende hjælpepakker, som for nylig blev forlænget til den 28. februar 2021, skriver Finans.dk. Det vil sige lønkompensation og arbejdsfordeling, kompensation for faste omkostninger samt kompensation til selvstændige.

I HORESTA kalder politisk direktør Kirsten Munch Andersen regeringens seneste tiltag for »et hårdt slag for branchen«. Hun påpeger desuden, at det ikke kun er tvangslukkede restauranter og caféer, der er ramt. Det samme gælder hoteller, cateringsvirksomheder og møde- og konferencevirksomheder. Og de har ikke adgang til de samme støtteordninger, som de tvangslukkede virksomheder.

”Vi har sagt det tidligere, og vi ser det som mere end nødvendigt nu: Vi skal have genåbnet de generelle kompensationspakker, så det det er en aktivitetsnedgang og dermed omsætningsnedgang, der er afgørende for, om man kan få hjælp,” siger hun.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind