Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nu lyder startskuddet til Destination Nords nye projekt Instant Green Tourism, og arbejdet med at hjælpe den nordjyske turisme videre efter et udfordrende år er således gået i gang.

Projektet er støttet med 2 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra puljen til lokale og tværgående turismeprojekter, og ideen er, at destinationens turismeaktører skal udvikle og teste bæredygtige koncepter og nye forretningsmodeller på tværs af forretningsområderne kyst- og naturturisme, erhvervs- og mødeturisme samt storbyturisme.

Turismeaktørerne kan se frem til at deltage i fire temamøder for hvert forretningsområde, hvor de blandt andet kan forvente rådgivning fra eksperter inden for forretningsudvikling, bæredygtighed, turisme, forbrugertrends og digitalisering. På det første temamøde, som løber af stablen først i januar, skal aktørerne desuden opstarte en idéudvikling med et bæredygtigt afsæt, som skal løbe frem til sommeren 2021.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind