Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er afgørende, at der bliver mulighed for at udskrive bøder til de lidt for festglade i byen. Det siger to københavnske borgmestre. Under coronakrisen i Danmark er historierne om fest og larm med jævne mellemrum dukket op, da diskoteker og spillesteder ad flere omgange har været lukket, skriver Berlingske.

Men en ny politiaftale, som blev indgået tirsdag aften, får Københavns Kommune mulighed for at oprette et såkaldt ordenskorps af kommunale »tryghedsvagter«, der kan hjælpe politiet med at håndhæve regler, der forbyder affald i parker og byrum.

Et fornuftigt tiltag, siger fungerende overborgmester i København Lars Weiss (S), men det må ikke begrænse sig til en løftet pegefinger. Ordenskorpset skal have muligheden for at hive bødehæftet op af lommen, mener han.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind