Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye restriktioner er gældende fra fredag klokken 16 frem til foreløbig 3. januar, hvor serveringssteder skal lukke, mens der gives mulighed for take away. Jeg får ondt i maven. Det her kommer virkelig til at gøre ondt, lyder den umiddelbare kommentar fra formand for HORESTA i Region Sjælland, Allan Hansen, Folkets Hus Catering i Maribo, til Lolland-Falsters Folketidende.

Han peger på, at december er den største måned målt på omsætning for mange.

”Nu står vores branche så igen med aben. Mange i branchen stod måske til at kunne få lidt luft igen netop med udsigt til en december måned. Der vil være mange, der kommer til at mangle likviditet, og jeg er desværre sikker på, at det ikke vil være alle, der kommer helskindet igennem,” forudser han.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind