Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I København er hotel- og rejsebranchen tvunget i knæ, mens også det private udlejningsfirma Airbnb er hårdt ramt af en nærmest ikke eksisterende efterspørgsel, skriver Fagbladet 3F.

Teknik- og miljøborgmester i København, Nina Hedeager Olsen (Ehl.), mener, at der er behov for et opgør med Airbnb og spekulationsboligerne i landets hovedstad.

”I nogle nybyggede ejendomme står hele opgange tomme, fordi de bliver brugt til at udleje til turister, og det er virkelig bekymrende. De boliger skal tilbage på det reelle boligmarked, så de kan komme københavnerne til gode,” siger Ninna Hedeager Olsen.

I København er gennemsnitshuslejen på to- og treværelses lejelejligheder i Københavns Kommune steget med 21 procent siden 2014. Det viser nye tal, som Boligportal.dk har trukket for Fagbladet 3F. Og ifølge Boliga er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i København mere end fordoblet siden 2009 - fra 20.284 kroner til 41.918 kroner.

Læs hele historien her.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind