Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Adm. direktør i VisitDenmark, Jan Olsen, glæder sig over afskaffelsen af 6-dagesreglen.

”Det er fantastisk glædeligt, at 6-dages reglen bliver ophævet. Det vil helt sikkert betyde, at en del flere udenlandske turister vil overveje at rejse til Danmark. Vi vil nu sætte ekstra tryk på vores markedsføring. For vi har i den grad brug for at få turisterne tilbage for at redde så meget økonomi som muligt,” fortælle Jan Olsen.

I øjeblikket kører VisitDenmark kampagner i Danmark, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og dele af Sverige. Nu kan kampagnerne udbredes i det omfang, at det giver mening i forhold til blandt andet rejseanbefalinger og tilgængelighed. Samtidig bliver kampagnerne målrettet turisternes feriemønster i efteråret.

”Nu hvor sommeren er ved at være slut, er der færre turister, som tager på ferie med 6 eller flere overnatninger. Henover efteråret tager forholdsvis flere på kortferie, og derfor er det helt afgørende, at 6-dages reglen nu bliver fjernet. Det kommer især København og de større byer til gode, men også resten af landet får glæde af det,” siger Jan Olsen.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind