Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hverken Mokka Café, Den Engelske Pub eller Den Blå Café kommer til at holde åbent til klokken 02.00, selvom Folketingets partier har forlænget åbningstiderne for barer og caféer fra og med onsdag, skriver Vejle Amts Folkeblad.

De tre populære caféer har i samarbejde nemlig besluttet fortsat kun at holde åbent til klokken 24.00, som de har haft lov til siden midten af maj. Selvom de nye retningslinjer, som blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen i lørdags, forlænger åbningstiderne, må nye gæster ikke blive lukket ind efter klokken 23.00. Og spørgsmålet om, hvordan det skal håndteres, har fået de tre caféer til at trykke på bremsen.

”Vi tror ikke på, at vi kan styre, at der ikke må komme nye gæster ind efter klokken 23. Vi har 800 kvadratmeter torv, og det kan vi jo ikke hold styr på. Hvis der nu er et andet sted i byen, der lukker, og vi er det eneste sted, der har åbent, så kan vi slet ikke styre, om der kommer nye, siger Kristian Bryhner Fogh, der ejer Den Blå Café.

HORESTA havde også gerne set, at stederne måtte lukke folk ind efter 23.00.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind