Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I fredags kunne det nye Radisson RED-hotel i Aarhus byde de første gæster velkommen.

Dermed får Aarhus tilført yderligere 78 hotelværelser, så byen får endnu mere kapacitet til at tage imod turister, erhvervsrejsende og konferencegæster. Alene i 2019 var der 932.106 overnatninger i Aarhus, skriver Standby.dk.

Åbningen af Radisson RED, der er første RED-hotel i Norden, sker samme år som Radisson Blu Scandinavia Hotel kan fejre 20-års jubilæum i Danmarks næststørste by. Radisson Blu Scandinavia har 234 værelser, så dermed kommer Radisson Hotel Group op på hele 312 værelser i byen.

”Radisson RED er et ukonventionelt livsstils-varemærke. Vi forventer alle slags gæster, men forventer mange turister blandt gæsterne til Radisson RED, da Aarhus ikke på samme måde har helt samme produkt i dag,” har Helene Hallre, der er Aarhus-direktør for både Radisson RED og Radisson Blu Scandinavia, tidligere udtalt til STANDBY.dk.

Hotelkæder udvider kraftigt i Aarhus

Flere hotelprojekter skyder frem i Aarhus, hvor både nye aktører og etablerede kæder øger kapaciteten markant. Særligt i Sydhavnskvarteret samler udviklingen sig med flere åbninger de kommende år.

Nyt navn og ny direktør på Aarhushotel

Tidligere Helnan Marselis Hotel skifter navn og får ny direktør efter ejerskifte. Den nye ledelse vil styrke gæsteoplevelsen og udvikle hotellets profil.

Log ind