Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For at sikre den langsigtede konkurrenceevne vil Københavns Lufthavne (CPH) tilpasse sin organisation til det lavere aktivitetsniveau, som er en konsekvens af coronakrisen i luftfarten nu og i den kommende tid. Det betyder bl.a., at lufthavnen påtænker at nedlægge 650 fuldtidsstillinger ud af virksomhedens cirka 2600.

Selv om flere lande er begyndt at åbne for grænserne og tillade rejser, står det klart, at 2020 vil blive et år med markant færre flyrejser. Både erhvervs- som ferierejser forventes at ligge væsentligt under tidligere års niveau i en meget lang periode frem. Baseret på bl.a. internationale trafikprognoser, er det CPHs vurdering, at der sandsynligvis vil gå et stykke tid, før flytrafikken globalt vil vende tilbage til niveauet før coronakrisen.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind