Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Jørgensen, der i 2010 blev landskendt, da en bombe eksploderede på et af dets kældertoiletter, er nu gået konkurs. Nedlukningen som følge af coronaepidemien blev en stopklods for Hotel Jørgensen ApS, der ikke havde den tilstrækkelige likviditet til at overkomme huslejeudgifterne, da kunder måtte blive hjemme, skriver Finans.dk.

”Som det foreligger oplyst for mig, måtte hotellerne indstille driften, fordi gæsterne nærmest fra den ene til den anden dag forsvandt. Uden indtægter havde hotellerne ikke likviditet til at betale husleje i ret mange måneder, og uden yderligere optagelse af lån, aftale om henstand eller tilstrækkelig kompensation, var det ikke muligt at overleve. Som det ser ud nu, døde de simpelthen likviditetsdøden,” siger advokat Henrik Selchau Poulsen, der er kurator for konkursboet efter Hotel Jørgensen.

Den tjetenske bokser Lors Dukaiev kom ved et uheld til at detonere sin bombe på et toilet på Hotel Jørgensen i 2010. Siden blev Dukaiev dømt for forsøg på terror.

Læs hele historien.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind