Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I takt med at flere restauranter går konkurs eller lukker ned for filialer, har smørrebrødskæden Hallernes Smørrebrød valgt at tage en anden kurs og vil i stedet åbne endnu en afdeling. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse, fortæller FødevareWatch.dk. Den nye afdeling kommer til at være placeret i Magasins Mad & Vin-afdeling på Kongens Nytorv.

Ifølge medstifter Mikkel Irminger Sarbo er corona-krisen en oplagt mulighed for at forsøge at skabe mere indtægt til kæden.

"De faste omkostninger falder sjovt nok sjældent i takt med, at omsætningen bliver udfordret. Og så har man brug for flere butikker til at dække de centrale fælles omkostninger - ikke færre butikker," siger han.

Læs mere her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind