Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På kajen i Nordhavn er det ganske få meter, der adskiller kajkanten fra restaurant Letz Sushis udendørs serveringsarealer. Og hvor det på grund af påbuddet om lukning er forbudt at indtage sin mad på restaurantens terrasse, så er det okay at gå ind i restauranten og købe sine maki-ruller og nigiris og spise sin sushi på kajen, fortæller TV2 Lorry.

I Kødbyen på Vesterbro håber Fleisch - et kombineret spisested og bar - også at få lov til udendørsservering.  HORESTA deler håbet, men gør opmærksom på, at det er de færreste restauranter eller spisesteder, som kan lave en ordentlig forretning ud af udelukkende udendørsservering.

”Det kan umuligt give os vores forretning tilbage i fuldt omfang. Så hvis vi åbner op her i nær fremtid, så er det vigtigt, at vi bibeholder de kompensationsordninger og hjælpepakker, der er i dag,” siger politisk direktør i HORESTA, Kirsten Munch Andersen.

Se hele indslaget her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind