Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Uacceptabelt. Sådan lyder reaktionen fra HORESTA, efter at statsminister Mette Frederiksen torsdag meldte, at regeringen og de politiske partier først ”umiddelbart før den 10. maj” vil melde ud, hvad der kan åbne i fase to. Det skriver Politiken.

”Vi har brug for tid til at kunne klargøre. Vi er ikke bare nogle butikker, der kan åbne i morgen. Det er uvisheden, der er det værste. Vi efterspørger klarhed, og vi efterspørger, at det sker tids nok til, at vi kan indrette os, og vi efterspørger betingelser, som gør, at vi reelt kan drive vores forretninger, for ellers har vi ikke råd til at åbne”, siger brancheorganisationens adm. direktør, Katia Østergaard.

Før restauranter kan åbne, skal der styr på mange ting, forklarer hun. Mad skal bestilles, og medarbejdere skal på plads. Derfor vurderer hun, at det vil være vanskeligt for mange restauranter at åbne med mindre end en uges varsel.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind