Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens zoologiske haver, forlystelsesparker og efterskoler banker på for at genåbne, kommer nattelivsbranchen med en helt anden melding. Nordens største nattelivskoncern, Rekom med over 90 barer og diskoteker i Danmark, ønsker nemlig, at nattelivet forbliver lukket af frygt for, at de skal åbne med restriktioner, som vil ødelægge præmissen for deres forretning, skriver Politiken.

Derfor anbefaler Rekom nu regeringen, at den ikke genåbner nattelivet, før det kan gøres uden ”et hav af fortænkte restriktioner og personbegrænsninger”. Brancheorganisationen HORESTA bakker op om anbefalingen.

”Med de restriktioner, der er nu, giver det ikke mening at åbne for virksomheder i nattelivet. Man fjerner forretningsgrundlaget ved kun at tillade halvfyldte lokaler. Hvis de ikke kan få et flow igennem som normalt, så kan vi lige så godt dreje nøglen om på nattelivet nu”, siger Kirsten Munch Andersen, der er politisk direktør i HORESTA.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind