Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fårup Sommerland udskyder åbningen af forlystelsesparken fra 2. til foreløbig 21. maj, skriver Nordjyske.

Fårup Sommerland har i samme ombæring valgt at forlænge sæsonen med weekenden 26. og 27. september af hensyn til sæsonkortholderne.

Udskydelsen ærgrer direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen.

”Men vores gæsters og medarbejderes sikkerhed samt ve og vel er vigtigere end noget andet. Vi er i denne tid meget berørte af situationen, men er samtidig utrolig glade for den store opbakning, vi mærker fra trofaste gæster og lokalbefolkningen, fastslår Niels Jørgen Jensen.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind