Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen i Danmark skraber bunden for tiden på grund af coronavirussen, og det lægger op til et kæmpe opgør, når sygdommen har lagt sig. Ikke bare inden for den danske grænse. Mange andre lande står i samme situation som Danmark.

Beregninger fra VisitDenmark viser, at Danmark alene i foråret står til at tabe 15 milliarder kroner i den kommercielle turismeomsætning. Det er altså blot fra marts til maj. Det skriver Standby.dk.

VisitDenmarks formand, Allan L. Agerholm, påpeger, at det er vigtigt, at danskere bliver turister i deres eget land, hvis de ønsker at hjælpe turismebranchen. Derfor vil VisitDemnark nu arbejde på kampagner, der kan få danskere til at tage på ferie i Danmark i stedet for udlandet.

Der er dog brug for meget mere end det, hvis branchen skal genvinde sit niveau, når corona-krisen er overstået, påpeger Allan Agerholm.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind