Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, er på fjerde år travlt beskæftiget med at skabe vækst og bæredygtig turisme for hele hovedstadsregionen. Til Standby.dk er han blevet interviewet til formatet 7eren, hvor en profil fra turismeerhvervet svarer på en række spørgsmål om deres fokus og virke. Med hensyn til overturisme svarer Mikkel Aarø-Hansen:

”København er som by ikke er ramt af overturisme – forstået på den måde, at der er for mange turister i København samlet set. Vi har valgt at spørge borgerne direkte i forbindelse med vores analyseprojekt 10XCOPENHAGEN, som vi offentliggjorde resultaterne af tidligere i år. Heraf fremgår det, at 81 procent af borgerne i København bakker op om, at byen fortsat skal markedsføres som destination over for rejsende. Det fremgår også, at der er meget få udfordringer med turismen i størstedelen af byen”.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind