Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selv om antallet af hotelsenge i Aarhus de senere år er steget, har hotellerne det overordnet set godt, og der er plads til flere. Sådan lyder meldingen fra formanden for HORESTA Region Midtjylland, Jakob Beck Wätjen til JP Aarhus.

”Selv om kapaciteten bliver øget, ser det ud til, at vi godt kan holde kadencen. Markedet følger stille og roligt med,” fastslår han.

Flere års hotelbyggerier kommer ifølge ham ikke til at ændre markant på belægningen. I foråret 2017 åbnede Hotel Wakeup Aarhus, Brøchner Hotels åbner snart et hostel i det tidligere hovedbibliotek, ligesom Radisson Red inden længe vil tilbyde 60 værelser. Og om tre-fire år åbner et stort konferencehotel på Aarhus Ø.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Log ind