Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den tidligere bordtennisstjerne Michael Maze åbner nu JOHN&WOO – et morgenmads/frokoststed i fransk bistrostil.

“Jamen, det er ikke mange, der ved det, men jeg hedder faktisk John til mellemnavn,” indrømmer han overfor MigOgKbh.

“Min gode kammerat Sune Høi hedder Woo til mellemnavn. Ham har jeg gennem lang tid talt med om at åbne noget selv. Lige pludselig tog det fart, og så tog vi bare vores mellemnavne.”

Michael Maze er tidligere europamester i bordtennis, men cafédrift er et helt nyt kapitel i hans liv.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind