Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da Danmarks statsminister Mette Frederiksen den 16. september både roste dansk erhvervslivs klimaindsats og inviterede til branchemøder om den kommende klimalov, skete det med understregning af, at den grønne omstilling skal være til gavn for virksomhederne og skabe vækst, og at uligheden i samfundet ikke må stige.

HORESTAs direktør Katia K. Østergaard kvitterede for invitationen med at understrege, at netop Horestas medlemmer har mange års erfaring med klimavenlig og bæredygtighed virksomhedsdrift.

Turisme.nu har på den baggrund talt med med HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch Andersen, om den grønne dagsorden.

”I vores branche har man gennem mange år haft fokus på at minimere madspild i restauranter og på hoteller, at mindske brug af plast, optimere forbrug og genanvendelse og mange andre tiltag, der grundlæggende er sund fornuft og som samtidig påvirker virksomhedens økonomi positivt. Green Key ordningen som er ‘opfundet’ i Danmark, og som nu findes i ca. 60 lande har længe haft fokus på klimamæssig bæredygtighed, så vi har kunnet vækste, samtidig med at vi er opmærksomme på vores klimaaftryk. Så vækst og bæredygtighed kan sagtens gå hånd i hånd, og kort sagt mener vi, at vi skal rejse klogere, men ikke nødvendigvis mindre.”

Læs hele historien på Turisme.nu.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Log ind