Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det urbane taglandbrug Østergro på toppen af et gammelt bilauktionshus er reddet. Det skriver FødevareWatch.dk.

Mandag aften stemte et flertal i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg for en dispensation samt en byggetilladelse, der sikrer fremtiden for den økologiske tagfarm.

"Jeg er utrolig glad for, at et næsten enigt udvalg har bakket op om redningen af Østergro. Østergro er skabt af et stærkt fællesskab, og den giver en meget konkret løsning på fremtidens klimaudfordringer med lokalproducerede fødevare, så vi både kan nedbringe udledningen af CO2 fra transport og udnytte de stigende mængder regnvand. Herudover bidrager farmen til at øge biodiversiteten i byen," udtaler Ninna Hedeager Olsen til TV 2 Lorry.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind