Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lørdag fik Venstre ny ledelse, og tirsdag fordelte folketingsgruppen på ny de centrale poster i gruppebestyrelsen.

Dermed kan dansk politik komme ind i en fase, hvor det bliver mere tydeligt, hvordan det ledende oppositionsparti med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen som partiformand og formand for folketingsgruppen og Inger Støjberg på posten som næstformand vil agere i forhold til regeringen.

Med den nye ledelse mener Børsen, at Venstre skal holde fast i erhvervslivets interesser, når det kommer til debatten om udlændinge og international arbejdskraft.

Tidligere i år advarede virksomheder som Ikea og ISS og HORESTA om konsekvenserne af paradigmeskiftet, lige som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er bekymrede for, at virksomheder bliver mere tilbageholdende med at ansætte personer med flygtningebaggrund, hvis de risikerer pludseligt at skulle sige farvel til dem igen. I april fremhævede DA i en analyse, at omkring 15.000 flygtninge med op til ti års ophold i Danmark typisk arbejder i brancher med udtalt mangel på arbejdskraft.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind