Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De gamle turistplakater med Smilets By er skrottet. Aarhus bliver i en turistvideo solgt på en helt ny måde med hurtige, lækre billeder fra dagligdagen, skriver Århus Stiftstidende.

Netop byens gader, arkitektur og rum som Møllestien, Latinerkvarteret og Isbjerget skal trække turister fra især Europa til. Meningen er, at det i høj grad er århusianernes dagligdag, der skal få turisterne til at strømme til, mere end det er postkortkønne turistklicheer med glade børn, der spiser is under en knaldblå himmel, hedder filosofien fra blandt andre Aarhus turistdirektør, Pia Lange Christensen fra Visit Aarhus. 

”Stadig flere internationale turister får øje på Aarhusområdet, og det er en klar trend at besøge second cities. Når vi samler kræfterne i en ny stor markedsføringskampagne, kan vi inspirere endnu flere gæster til at besøge Aarhus og opleve vores unikke kombination af topattraktioner, gastronomi, natur, kultur, events og storbystemning”, siger Pia Lange Christensen. 

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind