Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Da RYE115 i sommer slog dørene op til et gennemrenoveret og nyindrettet hotel, var stedet som forvandlet. Med hjælp fra indretningsekspert Jannik Martensen-Larsen fra Tapet-Café lever det gamle Østerbro-hotel nu endelig op til sit potentiale som et unikt, personligt og uprætentiøst sted, skriver Elle.
”Jeg blev meget overrasket, da jeg så den gamle indretning. Det trængte virkelig til en kærlig hånd. Selvom hotellet var udtjent, da de nye ejere overtog det, og vi alle var enige om, at meget skulle gøres og ikke mindst gøres på en helt anden måde end hidtil, så har vi alligevel holdt os til det udgangspunkt, som den spartanske og lokale indretning udspringer af.”
Han fortæller, at tanken med hotellet aldrig har været, at det skulle være et fancy, dyrt og corporate hotel. Tværtimod har man fra hotellets spæde start altid været optagede af fællesskabstanken og af, at der skulle være hyggeligt. De idéer har jeg i samarbejde med de nye ejere valgt at arbejde videre med og tænke ind i den nye indretning. Det bliver aldrig et smart designhotel med dyre designermøbler, men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke må være gjort noget ud af indretningen og at stedet ikke må være smukt.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026