Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En større omlægning forløber efter planen i Jensens Bøfhus. Det siger kædens nye direktør, Anders Nikolaisen, der venter plus på både driften og bundlinjen i år efter et stort millionminus på driften de forrige år. Det skriver Fyens.dk.

”Det går helt efter planen. Vi har lukket nogle restauranter, som vi havde annonceret, vi har lavet nyt menukort og vi oplever en god opbakning fra vores gæster og fra vores 1000 ansatte”, siger Anders Nikolaisen.

Han tilføjer, at der venter en sidste planlagt lukning af en restaurant i Sverige, men derudover er der ikke flere på vej.

Jensens Bøfhus lukker sin sidste restaurant i Aarhus

Jensens Bøfhus har lukket restauranten i Tilst og er dermed helt ude af Aarhus, hvor kæden begyndte i 1990. Lukningen sker efter Bone’s overtagelse af kæden i 2025, og lokalerne skal nu huse en italiensk restaurant.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind