Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA er i øjeblikket ved at rulle bæredygtighedsmærket Green Restaurant ud. Det oplyser Mikal Holt Jensen, der er miljøchef i HORESTA til FødevareWatch.dk.

"Det økologiske Spisemærke er rigtig godt, og det kan rigtig mange ting. Når man begynder at snakke klima, så er det et af værktøjerne i værktøjskassen. Men der er mange andre kriterier, når man snakker bæredygtig mad," siger han.

Green Restaurant ligger sig op af HORESTAs bæredygtighedsmærke for hoteller, Green Key, der har eksisteret i 25 år og findes i 58 lande og 3100 virksomheder, heraf ca. 130 hoteller i Danmark. For at opnå Green Restaurant-mærket skal spisestedet opfylde 14 obligatoriske kriterier.

For HORESTA er det vigtigt, at man ikke svinger med pisken for at fremme bæredygtighed hos medlemmerne, men i stedet giver guleroden til dem, der gør en indsats på området.

Læs hele historien her.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind