Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Michelin-restauranter tjener flere og flere penge, og det er særligt på turister, som besøger Danmark for at spise. Men det er ikke kun de 28 danske Michelin-restauranter, der nyder godt af de såkaldte gastroturister, skriver Berlingske.

”Al den omtale, som Michelin-restauranter har fået internationalt, smitter af på turismen. Flere motiveres til at rejse til Danmark, fordi vi har fået status som et sted, hvor man kan få et godt måltid mad,” siger Anders Rosbo, som er kommunikationschef for VisitDenmark.

I foråret offentliggjorde VisitDenmark en undersøgelse, der viste, at for 28 procent af de udenlandske turister, som besøger Danmark, er gode madoplevelser et af målene med besøget.

VisitDenmark har fået seks millioner kroner gennem det politiske projekt Gastro 2025 til at sætte dansk gastronomi på verdenskortet. Her skal der blandt andet satses på tyske madturister.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind