Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter halvandet år i Danmark åbner Pincho Nation nu den anden restaurant i København. Baggrunden for den nye restaurant er, at det går godt for Pincho Nation i Danmark, hvor man i år har over 95.000 gæster. I 2020 forventer man at runde 200.000 gæster, som alle booker bord, bestiller mad og drikkevarer samt betaler herfor udelukkende via en app. Værter sørger for, at alle føler sig hjemme og har det sjovt, mens de selv skruer en menu sammen af de mange tapasretter, som repræsenterer et bredt gastronomisk udsnit fra hele verden. I Danmark har 88.000 ind til videre hentet app’en, som i øjeblikket downloades cirka 100 gange dagligt. 

”Vi har nu fået et solidt fodfæste i København, hvor vi har vist, at vores unikke app-koncept kan gøre sig gældende, selvom konkurrencen er benhård. Derfor er vi nu klar til at skalere forretningen med endnu en restaurant,” siger Flemming Christophersen, direktør og partner i Pincho Nation Danmark.

Pincho Nation stammer fra Sverige, hvor der siden 2012 er åbnet 60 restauranter. I 2017 åbnede man i Oslo, mens Helsinki og København kom til året efter, hvor kapitalfonden Valedo også blev en del af ejerkredsen. I sommers åbnede den første restaurant i Berlin, og nu åbnes der altså en ny i København. I Danmark er man langt fremme i planerne om at åbne endnu en restaurant, men denne gang uden for København. I Sverige har Pincho Nation stor succes uden for Stockholm, og hovedparten af de 60 restauranter drives af franchisetagere. Også i Danmark ser ledelsen positivt på franchising som en måde at accelerere væksten på og udbrede konceptrestauranten til hele landet.

”Med tanke på den rejse, som Pincho Nation har været igennem i Sverige, er der et markant potentiale her i Danmark, hvis man retter blikket uden for København. Og det gør vi nu, hvor vi i første omgang selv tager hånd om processen, men hvor vi i organisationen også har gode erfaringer med at lade franchisetagere komme med ombord,” siger Flemming Christophersen.

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind