Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Bliver Socialdemokratiets ambitioner om at fordoble afgifterne på plastik og engangsservice en realitet, vil det få store konsekvenser for fastfoodkæders omstilling til mere bæredygtig emballage, skriver Børsen. For selvom idéen med at hæve afgifter på emballage faktisk er en sympatisk idé, så rammer det skævt, når afgiftsforhøjelsen ikke er differentieret mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige løsninger, mener Jens Broch, adm. direktør i Sunset Boulevard.
"Tidligere på året udskiftede vi vores plastikbestik med træbestik, og i dag anvender vi en papæske til vores salater i stedet for en plastik-bowl. Og det gør vi, selvom det her er markant dyrere, fordi det er bedre for miljøet. Set i det lys lyder det helt underligt i mine ører, at afgifterne på plastikbestik og træbestik skal være det samme. I stedet bør man arbejde på at give os de bedste muligheder for, at sådan en omlægning sker via differentierede afgifter."
Ifølge HORESTA er forslaget en ekstraskat på et erhverv, der ikke har mange andre muligheder end at servere sine produkter i engangsemballage. Og det er en skæv vej at gå, hvis emballagen på sigt skal have et endnu grønnere præg, siger politisk direktør i HORESTA, Kirsten Munch Andersen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026