Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic Hotels 27 hoteller i Danmark skal være meget mere tilgængelige for omverdenen, og i det spiller føde- og drikkevare en vigtig rolle. Det fortæller Karsten Felvang Nielsen, der er direktør for føde- og drikkevareområdet i Scandic til FødevareWatch.

Helt konkret investerer kæden millioner på at rykke alle barer og restauranter frem i den forreste del af kædens hoteller, ligesom alle nybyggerier centrerer sig omkring hotellernes restauranter, barer og cafeer.

Kæden vil også åbne op for hotellers restaurationsområder og byde udefrakommende aktører indenfor i en franchise-model.

"Vi er begyndt at arbejde med eksterne samarbejdspartnere på restaurant- og barområdet. Det kan godt være, at vi er rigtig dygtige til at drive morgenmaden og konferencer, men vi er ikke nødvendigvis altid de bedste som gourmetrestauranten på hjørnet, eller til at drive kaffebaren på det andet hjørne," siger han.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Log ind