Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I forlængelse af den fælles Udviklingsplan for Vestkysten, der blev lanceret juni 2018, er det første spadestik til udviklingen af et fælles brand og en samlet kernefortælling for Vestkysten nu taget. På en række workshops er en arbejdsgruppe bestående af Vestkystens turist- og destinationschefer blevet aktiveret og har sammen med kreative konsulenter tegnet de første streger til et brand, en visuel identitet og en kampagne, der ventes at blive skudt i gang på den anden side af sommerferien.

Brandet og kampagnekonceptet kommer til at danne ramme om VisitDenmarks fremtidige markedsføring af Vestkysten som rejsemål.

Og behovet for en fælles fortælling er der ingen tvivl om, mener Sisse Wildt, kommunikationschef i Dansk Kyst- og Naturturisme:

"Der er stor opbakning til samarbejdet, og det vidner om, at mange aktører langs Vestkysten, lige fra den lille oplevelsesudbyder til de store attraktioner og overnatningssteder mv., har savnet et fælles brand, som de kan markedsføre Vestkysten under – som en samlet destination," siger hun.

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

First Camp sætter nordjysk campingplads til salg

Den svenske campingkæde First Camp har sat campingpladsen ved Klim Strand til salg. Ifølge kæden udnytter pladsen ikke sit fulde potentiale under den nuværende forretningsmodel, og andre ejere kan muligvis drive den bedre.

Log ind