Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ruby Hotels har planer om at åbne tre til fire hoteller i København – dog uden en fast tidsramme. Det siger Michael Struck, stifter og adm. direktør for Ruby Hotels, i et interview med EjendomsWatch.

"Vi har undersøgt det københavnske marked intenst i omkring treethalvt år. Vi har set på flere projekter og arbejder på et projekt netop nu, så jeg håber, vi kommer til at kunne vise noget frem meget snart. Og det bliver bestemt ikke det sidste," siger han og tilføjer, at målet mere specifikt er 600-800 værelser i den danske hovedstad.

Han afviser overfor EjendomsWatch at uddybe, hvornår han forventer at have planerne om det første danske hotel på plads, men fortæller, at København har et godt udvalg af ejendomme til gode priser. Han fremhæver især udvalget af kontorejendomme, som Ruby har tradition for at konvertere til hoteller.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind