Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Næsten 1,4 millioner overnatninger blev det til i Billund og Billund Kommune i 2018. Det viser tal fra VisitDanmark. En stigning på 0,07 procent i forhold til året før - og lidt mindre, end man havde regnet med ved Billund ErhvervsFremme, skriver JV.dk.

”Vi havde håbet på en lidt større fremgang, men det er faktisk et ganske godt resultat alligevel, for oplevelserne i Billund kombineret med konstant, høj sommervarme er ikke den bedste cocktail. Det bedste vejr for Billunds attraktioner er klassisk dansk sommervejr med lidt regn i ny og næ, så sommervarmen i 2018 tog lidt fusen på os,” siger Louise Lolk Buchholt, turistkoordinator ved Billund ErhvervsFremme.

Hun mener, at det nye Lego Castle Hotel vil generere ekstra turister.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind