Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er brugerne på det svenske børnefamilie-site, Barnsemester.se, der for andet år i træk har kåret Fårup Sommerland som det bedste sommerland i Norden. Fårup Sommerland blev i øvrigt senest i september sidste år for fjerde år i træk af et anerkendt tysk magasin kåret til at være blandt de tre bedste europæiske parker med under 1 mio. årlige gæster.

”Det er næsten den bedste start på 2019, vi overhovedet kan ønske os. Vi står overfor en enormt spændende sæson, hvor vi har hele to nyheder, et endnu større eventprogram, og en udvidelse af hotellet – og så åbner vi for første gang nogensinde i påsken,” udtaler en meget glad og stolt Fårup Sommerland-direktør, Per Dam. Han fremhæver især, at det er gæsterne, der har stemt Fårup til tops i "Bästa Sommarland"-prisen, som afvikles en gang om året.

”I Fårup lever vi af glade gæster, så det er fantastisk, at det er dem, der kårer os i denne konkurrence. Vi ser det som et udtryk for at gæsterne sætter pris på den samlede oplevelse i Fårup. Både vores rutsjebaner, Danmarks største vandland, hotellet og – ikke mindst - den gæsteservice, som vores mange glade ansatte giver dem,” siger Per Dam.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind