Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et kommende hotel og kongrescenter på Aarhus Ø bliver større end først antaget, skriver Aarhus Stiftstidende.

Som krav til byggeriet har Aarhus Kommune, at det kommende konferencecenter får plads til minimum 2.000 mennesker, og for at få plads til det og samtidig sikre byliv omkring de nye byggerier, er projektet vokset fra 29.000 til 33.500 etagemeter.

Vokseværket på det kommende hotel på 500 værelser, som Scandic bliver operatør på, betyder, at man ikke får plads til de 80 almene boliger, som det hele tiden har været planen at opføre, så man når sit mål om, at 25 procent af boligerne på Aarhus Ø er almene.

Se illustrationer af hotellet her.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Log ind