Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Grønt lys til en jernbane til Billund, en længe ønsket flyrute til Dublin og et regnskab med solid vækst.

Ugen blev begivenhedsrig for Billund Lufthavns direktør, Jan Hessellund, der overtog posten sidste sommer, skriver Fyns Amtsavis. Hans skrivebord står i toppen af terminalbygningen i et diskret kontor, som de færreste lægger mærke til på vej ud til flyveren.

Herfra skal Jan Hessellund skaffe langt flere rejsende til landets næststørste lufthavn, der i 2018 slog rekord med 3,5 millioner rejsende. Ikke for lufthavnens skyld, men for at fremme hele det vestdanske samfund, der benytter lufthavnen.

”Vi tjener penge for at drive lufthavn. Ikke omvendt,” siger Jan Hessellund.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind