Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Over 100.000 gæster vil hvert år besøge Camp Adventures nye udsigtstårn ved Rønnede på Sydsjælland, når tårnet på søndag åbner for offentligheden, skriver TV Øst.

Det forventer Camp Adventure, der står bag opførelsen af det 45 meter høje udsigtstårn i Danmarks største klatrepark.

”Jeg er ret sikker på, mange af de turister, der besøger udsigtstårnet, også vil besøge Stevns Klint eller Stevnsfortet, så jeg tror, det vil få en stor indflydelse på turismen,” siger Thomas Christensen, der er erhvervschef i Stevns Erhvervsråd.

Se billeder af det nye tårn her.

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

First Camp sætter nordjysk campingplads til salg

Den svenske campingkæde First Camp har sat campingpladsen ved Klim Strand til salg. Ifølge kæden udnytter pladsen ikke sit fulde potentiale under den nuværende forretningsmodel, og andre ejere kan muligvis drive den bedre.

Log ind