Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvordan kan Danmarks hovedstad udvikle sig som turistdestination frem mod 2030, så turismen skaber vækst, jobs og bidrag til velfærdssamfundet og samtidig bliver en løftestang for en positiv udvikling af København?

Det spørgsmål er udgangspunktet for en række anbefalinger, som i sidste uge blev præsenteret på Københavns Rådhus. Anbefalinger, som Wonderful Copenhagen har formuleret på baggrund af et nyt, stort analyseprojekt, 10XCOPENHAGEN, skriver organisatioenn i en pressemeddelelse.

Turismen er i dag af meget stor betydning for byen, og den betydning bliver kun større med årene. Eks. bidrager turismen i hovedstaden årligt med en omsætning på knap 42 mia. kr. og skaber beskæftigelse til ca. 49.000 borgere.

”Det glæder mig, at københavnerne er stolte over den internationale interesse for København og bakker op om at byde vores turister velkommen. Vi skal have endnu større fokus på at guide turisterne ud i Københavns mange bydele, hvor de kan få mere alsidige oplevelser - og så vi ikke driver alt for hård rovdrift på indre by,” siger overborgmester Frank Jensen (S).

Konkret vil Wonderful Copenhagen allerede fra foråret 2019 sikre, at 75% af det kampagneindhold Wonderful Copenhagen udvikler og eksponerer i international markedsføring, vil ligge uden for indre by.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind