Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvad kan få luksusrejsende til at booke en ferie? Tidligere har gastronomi været svaret, men nu udfordrer ’wellness’ som det største trækplaster, skriver mediet Skift.com. I 2017 omsatte wellness-turisme for 639 mia. dollars.

”Wellness er ikke en modeting, men i højere grad en ændring i samfundet. Vi har set wellness vokse sig til en stærk industri”, siger Andrew Gibson, co-founder af Wellness Tourism Association.

I 2017 blev der foretaget 830 mio. wellness-rejser, og det er 139 mio. flere end i 2015, ifølge Global Wellness Institute. Eksperter forudsiger, at 2019 kan blive året, hvor man runder 1 mia. wellness-rejser.

Skift.com skriver, at udviklingen kan blive løsningen på overturisme, som man ser nogle steder, da wellness kan trække turister ud af byerne.

Læs hele historien her.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind