Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Veggieburgere, veganske cafekoncepter og vegetarmenuer stormer frem i byen, og man kunne få den tanke, at hele byen er i gang med en grøn omstilling. Sådan er det bare ikke. Byens bøfhuse og restauranter med kød har det generelt godt, viser en rundringning, som Politiken har lavet. Faktisk går det så godt, at flere udvider, og nye endda kommer til.

En af de nyere kødrestauranter i byen er Flammen. Inden for de seneste år er to restauranter åbnet tæt på Rådhuspladsen, en filial er åbnet i Glostrup tidligere på måneden, og de har lige udvidet i Hamborg. Og alle restauranter kører godt, fortæller administrerende direktør hos Restaurant Flammen, Christian Legarth Lund.

”Ændringen i tidsånden har ikke haft nogen økonomisk konsekvens for os. Vi har et bredt publikum, og mange af vores gæster er meget 'hr. og fru Danmark', som stadig har kød som en vigtig del af deres tallerken. Selvfølgelig er vi især kendt for vores store kødbuffet, men 75 procent af retterne på buffeten er noget, man kan spise som vegetar, og vi tester også flere grønne vegetariske tiltag. Derfor har vi en god mulighed for at tilgodese alles præferencer”, siger Christian Legarth Lund.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind