Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København er en aktiv by med et stigende antal besøgende og borgere, der bosætter sig i byen. Det betyder også et rigt og aktivt by-og natteliv med mange mennesker i gaderne dag og nat.

Fra den 15. marts til den 8. juni udfører Københavns Kommune et forsøg med Natteværteri Indre bys gader.

Natteværterne er på gaden fredag og lørdag nat for at skabe dialog og fællesskab blandt de borgere og aktører, der er i byen om natten. Formålet er at nedbringe gener og støj fra det aktive natteliv i København og bidrage til en by i balance.

Forsøget er inspireret af internationale erfaringer, og skal give viden om, hvad der kan skabe en bedre fælles kultur i nattens København.

Hvad kan en nattevært?

Natteværterne finder man i gaderne mellem barer og restauranter. De går sammen to og to og har fokus på, at skabe dialog og plads til alle i gaderne i Indre by.

  • Natteværterne er aktive i tidsrummet kl. 22-06
  • Natteværter kan man først og fremmest tale med om ”det gode natteliv”!
  • De kan hjælpe med at henvise til offentlige toiletter og transport, til skraldespande og andet lignende man kan have brug for at vide, når man går ud i København om natten.
  • Natteværterne er trænet i gadeplansarbejde, men har ikke beføjelser som Politiet.
  • Natteværterne er trænet i førstehjælp, men træder ikke i stedet for vores dygtige beredskab.
  • Har du spørgsmål kan du kontakte natteværterne via mail: [email protected]

Man skal stadig ringe 112, hvis man er vidne til en ulykke eller ulovligheder.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Log ind