Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurantkæden Cofoco har købt Hotel Copenhagen Crown på Vesterbrogade 41 i København. Ejendommen var det sidste hotel i porteføljen hos Sorø-investoren Lorentz Jørgensen, som har haft et væld af forskellige investeringer gennem årtier, skriver EjendomsWatch.

"Jeg har jo haft hotellet i 30 år. Det er længe. Jeg havde jo en række hoteller i gamle dage, men det her var det sidste hotel, jeg havde tilbage. Jeg er jo ikke nogen grønskolling mere. Det må man jo ikke glemme. Og så synes jeg, at der kom den rigtige køber," siger han til EjendomsWatch.

Han understreger, at han nu er helt ude af hotelbranchen.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind