Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er en rigtig god nyhed for dansk turisme, at regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en aftale, hvor mere end 100 milliarder kroner afsættes til forbedringer af motorveje og anden infrastruktur på tværs af Danmark.

Det skriver HORESTAs chef for turisme & oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, i et debatindlæg, der er bragt i Århus Stiftstidende.

”Mens intentionen har været at løsne knudepunkter med trængselsbelastninger, så er initiativerne også sød musik for turisterhvervet, hvor tilgængelighed er altafgørende. Ingen gider at sidde i kø i sin ferie, og en stærk infrastruktur øger mulighederne for at få besøgende smidigt rundt”, skriver Annette Hyldebrandt og påpeger, at en god infrastruktur også har betydning for tiltrækning af arbejdskraft til et hotel-, restaurant- og turisterhverv, der har mange ubesatte job.

Annette Hyldebrandt skriver videre, at det også fremadrettet er vigtigt at styrke infrastrukturen.

”Vi er nødt til at se kunderejsen med turistens briller. Er det nemt, bekvemt og ligetil at bevæge sig fra sted til sted? Det forventer turisterne, og vi skal konstant udvikle os, så vi imødekommer deres behov. På den måde kan turisterhvervet fortsætte med at skabe både arbejdspladser og omsætning”, skriver hun.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind