Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Milliarderne flyder i en lind strøm gennem hele valgkampen, mens det kniber en kende med finansieringen. For med en rekordhøj beskæftigelse, er det svært at se, hvordan danske virksomheder kan få flere i arbejde og dermed øge skattegrundlaget, skriver mediet F5.

Netop det spørgsmål er med til at skabe nye alliancer i dansk politik. Det var tydeligt ved et valgmøde med HORESTA som arrangør for erhvervslivet, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stod i et ringhjørne, mens Venstre og de Radikale stod i et andet. Ikke så overraskende vil finansminister Kristian Jensen (V) øge arbejdsudbuddet og fjerne bureaukratiske benspænd for virksomheder.

“Det er jo tudetosset, at vi holder fast i nogle regler, som ingen mening giver. Regler som at man skal have en dansk bankkonto til udbetaling af løn, selvom man kun skal arbejde her i ganske kort tid. Eller kravet om at man skal tjene 420.000 kr. (kendt som beløbsgrænsen, red.), selvom man sagtens kunne sænke den uden, der kommer løntrykkeri”, siger han ved en valgdebat arrangeret af HORESTA.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind