Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Villa Copenhagen holder kursen mod at åbne til marts næste år – til en anslået ombygnings- og istandsættelsespris på 1,5 milliarder kroner. Villa Copenhagen vil være i Københavns gamle Centralpostbygning ved Hovedbanegården og Tivoli, skriver Standby.dk.

Bag hotellet står den norske hotelkæde Nordic Choice Hotels og kædens ejer, Petter Stordalen.

”Vi har fuld fart fremad. Ledergruppen er på plads, vi er i gang med blandt andet rekruttering af afdelingsledere – i alt skal vi bruge omkring 150 medarbejdere, men foreløbig er kun ni blevet ansat,” siger hotellets direktør, Peter Høgh Pedersen, til STANDBY.dk.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind