Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København er igen med på en top-10-liste over de bedste byer i verden til at tiltrække og afholde store sportsbegivenheder, som netop er offentliggjort. Det skriver Wonderful Copenhagen i en pressemeddelelse ifølge TV2 Lorry.

Listen hedder Global Sports Cities Index, som det anerkendte britiske bureau Sportcal står bag, og som udkommer hvert år. I år er det Tokyo, der napper førstepladsen, og kampen om de efterfølgende topplaceringer stod i år mellem Paris og Budapest.

København lå sidste år nummer otte på listen, men er i år røget en placering ned på niendepladsen. Og det er altså på en liste, der tæller 608 byer i hele verden.

Top ti over verdens bedste sportsbyer

  1. Tokyo, Japan
  2. Paris, Frankrig
  3. Budapest, Ungarn
  4. Rio de Janeiro, Brasilien
  5. Doha, Qatar
  6. London, England
  7. Moskva, Rusland
  8. Beijing, Kina
  9. København, Danmark
  10. Minsk, Hviderusland

De bedste sportseventnationer

  1. Kina
  2. USA
  3. Japan
  4. Storbritannien
  5. Rusland
  6. Canada
  7. Frankrig
  8. Tyskland
  9. Italien
  10. Spanien
  11. Korea
  12. Danmark

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind