Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Odense er måske bedst kendt som H.C. Andersens fødeby. Men Odense er også street food, festivaler og havnebad.

I disse år investeres der for 40 milliarder kroner i udviklingen af Danmarks tredjestørste by. Gamle torve genetableres, og nye byrum skyder op. Også turismen får et løft med investeringer på tæt på en milliard kroner i blandt andet nye hotel- og konferencefaciliteter og et eventyrhus om H.C. Andersen, som står færdigt i 2021.

”Der investeres historisk mange penge på at transformere Odense til en moderne storby. Udviklingen betyder, at det bliver en helt anden oplevelse at besøge Odense, og allerede nu er der meget nyt at opleve i byen. Det vil vi gerne fortælle turisterne,” siger specialkonsulent Søren Brønserud, VisitOdense.

Sammen med VisitDenmark har Odense udviklet kampagnen ”Moments in Odense”, som netop har som mål at vise det hyggelige, lokale liv, festivalerne og ikke mindst, selvfølgelig H.C. Andersen.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind