Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er et udtryk, der siger, at man kan elske noget til døde. Det er allerede ved at ske for europæiske byer som Barcelona og Venedig, hvor der nu er så mange turister, at de lokale indbyggere enten simpelthen flygter fra byen og bosætter sig andre steder, eller går til modangreb og for eksempel pifter udlejningscykler og turistbusser, skriver Berlingske.

Nu er turen kommet til Amsterdam, som sidste år havde besøg af 18 millioner turister. Og man forventer, at hvis man ikke gør noget drastisk, vil tallet i 2030 være steget til 42 millioner - halvtreds gange så mange, som der bor fast i den charmerende kanalby.

Tine Kastrup-Misir, kommunikationschef i Wonderful Copenhagen siger, at der ikke er tale om ”overturisme” i København som i Amsterdam; det er meget specifikke steder, hvor de lokale oplever, at der er for mange turister.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind