Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne i hovedstaden skal bevæge sig mere rundt i byen, tage på ture ud af byen og besøge København i løbet af hele året. Det er målet for Wonderful Copenhagen. Fremover vil turistorganisationen undlade at markedsføre Nyhavn og ændre fokusset væk fra de klassiske turistattraktioner i Indre By, skriver TravelNews.dk.

Ifølge Wonderful Copenhagen bakker over 80 procent af københavnerne op om, at byen fortsat skal markedsføres som destination for rejsende i modsætning til andre europæiske byer.

”I København er vi i den situation, at der samlet set er stor opbakning fra de lokale, og det giver os både en mulighed for og en pligt til at handle proaktivt i forhold til at mindske de udfordringer, der kommer, når flere mennesker fremover vil besøge byen”, siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

First Camp sætter nordjysk campingplads til salg

Den svenske campingkæde First Camp har sat campingpladsen ved Klim Strand til salg. Ifølge kæden udnytter pladsen ikke sit fulde potentiale under den nuværende forretningsmodel, og andre ejere kan muligvis drive den bedre.

Log ind